hoppen drægtig!

Succes med at ifole sin hoppe afhænger af flere faktorer

En af de vigtigste er management, dvs. de anstrengelser vi mennesker gør os for at få projektet til at lykkes!

Som ny avler har man mange spørgsmål, man ønsker besvaret og rigtig mange af vore bedækningskunder er helt nye i faget. Vi har derfor længe tænkt på, at der burde være noget læsestof på vores hjemmeside om det at være hoppeejer!

Vi har her nedfældet nogle af de ting, vi mener, du kan have gavn af at vide.

Hvad er vigtigere... end at vælge hingst (selvom det da er sjovere at se film og tage til Herning...)?

Start allerede tidligt på året med at tænke på forberedelse af hoppen. Hun skal være velfodret gennem vinteren og have lys, luft og græs så snart, det spirer frem!

Du bør vide noget om hoppers reproduktion, så du ikke bliver forvirret, når hingsteholder og dyrlæge forklarer dig noget. Men hold dig ikke tilbage for at spørge, for kun ved at vide, hvad der foregår, kan du være med til at optimere chancerne for at få et føl!

Hvornår er hoppen brunstig?

Mennesket kan godt lide at have fuldstændig kontrol. Dette er ikke altid muligt, når biologi er indblandet, idet intet i biologi er 100% sikkert! Men vi har dog nogle gode rettesnore at gå frem efter, når det gælder hoppens reproduktion. Selvom der kan være variationer, kan man alligevel have god tillid til, at hopper følger nedenstående retningslinier. Gør hoppen ikke det, kan der være noget galt med hende!

Hoppen har en 21 dages cyklus. Det betyder, at der typisk er 21 dage mellem hendes ægløsninger.
Skematisk kan det optegnes således:

Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 - 14 Dag 15 - 17 Dag 18 - 20 Dag 21
Viser ofte brunst Kan vise brunst Slår oftest fra Slår fra Kan vise brunst Brunst Brunst og ægløsning

I de dage, hvor hoppen er brunstig, kan man med scanning følge udviklingen af den væskefyldte blære (folliklen) på æggestokken, hvori ægcellen ligger. Folliklen vokser ca med 1/2 cm dagligt til en størrelse mellem 3-5 cm med nogen individuel variation. Når folliklen er moden, brister den, og væsken skyller ud og tager ægcellen med sig ned i æggelederen, som er den tynde, snoede kanal imellem æggestok og livmoder. Det er her befrugtningen foregår. Det befrugtede æg når først frem til livmoderen ca. 7 dage efter ægløsningen.

Hvis man ikke kan konstatere hoppens brunst, kan dyrlægen brunstinducere hoppen. Dette kan gøres fra dag ca. 6-7 i cyklus, hvilket er nyttigt at vide, hvis man har konstateret, at man kom for sent til en ægløsning. Lige efter ægløsning får man ingen respons. Hoppen vil efter injektionen typisk begynde at vise brunsttegn 2-3 døgn senere.


Skematisk tegning af hoppens kønsorganer set ovenfra, hvis man forestiller sig, man står bag hesten

Kan du se, når hoppen er brunstig?

De typiske tegn er, at hoppen er mere kælen overfor andre heste, læner sig mod dem og vender bagen til, løfter halen og afgiver urin, mens hun står stille. Det kan være svært at se tegn på brunst hos nogle hopper, især hvis man ikke har adgang til hingst. Har du svært ved det, er det enkleste at køre hoppen på hingstestation og lade hende vente der, til brunst viser sig. Ofte er det sådan, at når man kan se brunsten uden afprøvning ved hingst, har hoppen allerede nået klimaks og dermed ægløsningstidspunktet, og man risikerer derfor at være for sent på den, hvis man først kører hoppen på station eller bestiller sæd på det tidspunkt.

En god vane kan være, at man dagligt skiller hoppens kønslæber fra hinanden og ser på slimhindens farve og om der er slim i eller ved skedeåbningen. Når hoppen er brunstig, er hun mere rosafarvet i slimhinden end udenfor brunst, og evt. synlig slim er klar og trådtrækkende. Hoppen skal være i ro ved denne undersøgelse, idet motion og ophidselse også får slimhinden til at fremstå mere rødfarvet. Har man adgang til afprøvning ved hingst, skal man være opmærksom på, at hoppen trods mistanke om brunst godt kan virke afvisende lige, når hun præsenteres for hingsten, hvis hun er stresset, fx lige ankommet et nyt sted, eller hvis hingsten er en fremmed i stalden.

Drik en kop kaffe og prøv igen, hesteavl tager tid.

Lad en person blive stående med udsyn til hoppen, men uden at forstyrre hende, når man fjerner hingsten, så man kan observere, om hun afgiver urin, når han er gået. Vær opmærksom på, at hoppen kan gå og holde sig på folden eller under trailerkørsel for så at urinere, når den kommer ind i strøelsen - så vent en stund med at afprøve hoppen, hvis hun lige har været på fold, eller har kørt i trailer.

Har du en følhoppe?

Er der tale om en følhoppe, bliver hun første gang brunstig en lille uges tid efter fødslen. Såfremt man ønsker at benytte følbrunsten, som denne første brunst kaldes, bør man køre til hingst hhv. påbegynde scanning for follikelkontrol på dag 7, da hoppen typisk har ægløsning på dag 9-10. Det kan være endog meget svært at erkende følbrunsten visuelt, også selvom der er hingst til rådighed, da hoppen er meget beskyttende overfor sit føl på det tidspunkt.

Følbrunst bør kun anvendes, såfremt alle forhold omkring folingen var normale.

Vil man benytte næste brunst, bør man starte projektet på dag 25-26 fra fødslen, da næste ægløsning falder ca. på månedsdagen. Man kan også vælge at lade dyrlægen foretage brunstinduktion (dette sker ved en indsprøjtning) omkring dag 17 efter fødslen, hvis man gerne vil tidligere i gang, men ikke vil benytte følbrunsten.

Har du en goldhoppe?

For en goldhoppe (hvilket er betegnelsen for en hoppe, der ikke foler i indeværende år) gælder, at man ikke bør benytte de første brunster, man ser i foråret. Tidlig start på avlssæsonen forringer chancerne for drægtighed.

Er din hoppe ren?

Hvis hoppen har været forsøgt ifolet året før uden resultat, eller hun ikke bliver drægtig i første forsøg, bør hun have foretaget en svaberprøve for at se, om hun skulle have en infektion i livmoderen, hvilket er ret hyppigt forekommende. Dette skal gøres, mens hun er i brunst, idet man meget let påfører hoppen en infektion, såfremt man indfører svaber i livmoderen udenfor brunst. På det tidspunkt er slimhinden ikke klar til at rense sig for udefra kommende bakterier. Dette klarer den oftest fint i brunstperioden, hvor den jo netop venter på udefra kommende påvirkning, nemlig bedækningen, som jo ikke er en steril foreteelse. Men nogle hoppers slimhinde reagerer alligevel på inseminering / bedækning ved at få en let infektion, som man kan tage i opløbet ved at efterbehandle hoppen med skylning og/eller antibiotika, når den har haft ægløsning. Såfremt hoppen ophober væske i livmoderen (hvilket kan ses på scanning) eller får gulfarvet slim efter inseminering, kan dette overvejes.

Har hoppen været meget problematisk bør man få foretaget en biopsi (udtaget en lille vævsprøve) af livmoderslimhinden til undersøgelse af, om slimhinden er normal eller skadet af kroniske infektioner etc.

Ved det daglige tjek af slimhinden som beskrevet ovenfor kan den opmærksomme ejer selv finde tegn på, om hoppen er uren. Er hoppen slimet og/eller rød udenfor den periode, hvor hun forventes brunstig, skal man være særlig opmærksom, da dette kan være tegn på infektion! Som udgangspunkt skal en hoppe udenfor brunst være tør og se ren ud omkring skedeåbningen. Mærk også på undersiden af haleroden, om der sidder indtørret sekret, som kan stamme fra skedeåbningen.

En hoppe, der har infektion i livmoderen, vil typisk få kortere mellem brunsterne end normalt.

Hoppen kan også have en række andre problemer, som kan kræve veterinær indsats. Det mest almindelige er, at hoppens skedeåbning er for slap, så hun suger luft og dermed skidt ind i skeden. Dette kan afhjælpes med en lille operation.

Hvornår skal hoppen have sæd?

Hoppen skal sikres befrugtningsdygtige sædceller omkring ægløsningstidspunktet. Det vil sige, at hun skal have sæd sidst i brunsten, når folliklen er vokset gennem nogle dage og er tæt på at briste og indtil dette er sket (ægløsningen). Der er ikke vundet noget ved at give hoppen sæd først i brunsten, da disse celler vil være døde før ægløsning.

For hver inseminering irriteres slimhinden, da sæd opfattes som en form for fremmedlegeme, og det skal således tilstræbes at give så få gange sæd som muligt for at mindske risikoen for infektion.

For hoppeejeren der bestiller sæd, som leveres dagen efter og måske med dyr transport fra udlandet, er det en god ide at lade dyrlægen give hoppen en ægløsende behandling (en enkelt indsprøjtning) ved første insemination eller endda dagen før, når folliklen findes moden til sædbestilling (mindst 3,5 cm).
Ægløsningen vil da i langt de fleste tilfælde indtræffe 36-48 timer efter behandlingen, og hoppeejer kan således slippe for unødigt mange forsendelser, som kan være følgen, hvis hoppen mod forventning ikke løsner æg af sig selv. Hoppen slipper på denne måde for unødigt mange inseminationer.

For frostsæd gælder andre kriterier, idet frostsæd kun er befrugtningsdygtigt i meget kort tid efter inseminering. Her skal man ramme indenfor 6 timer fra ægløsningstidspunkt. Dette betyder, at dyrlægen skal scanne hoppen 4-5 gange på et døgn i slutningen af brunsten for at være sikker på at få insemineret lige efter ægløsning. Ofte har man jo kun sæd til en enkelt insemination, når vi taler dyrt indkøbt frostsæd.

Blev hoppen drægtig?

Den mest sikre måde at fastslå om insemination har båret frugt er ved scanning. Hoppen kan scannes fra ca. dag 14 efter ægløsning, men der er nogen variation i, hvornår et foster er stort nok til at ses på scanningsbilledet. En meget tidlig scanning er primært relevant, hvis hoppen har løsnet flere follikler, og der således er en kendt risiko for tvillingedrægtighed. I alle tilfælde bør en så tidlig scanning følges op på dag 16 og 18, også selvom man fx. kun fandt et enkelt foster ved første og anden scanning.

Har man ingen mistanke om tvillingerisiko, anbefales scanning på dag 16-17 efter ægløsning, da det her er tid til at planlægge næste brunst, hvis hoppen er tom. Det ses jævnligt, at hopper bærer tvillinger eller endog trillinger uden at man under brunsten observerede flere store follikler. Hun kan således have modnet og løsnet nogle mindre follikler, som man ikke havde regnet med var aktive under brunsten.

Ved tidlig konstatering af tvillingedrægtighed kan dyrlægen i de fleste tilfælde klemme udenpå livmoderen, så den ene fosterblære destrueres. Også i dette tilfælde bør man kontrolscanne et par dage efter, for at se om den anden har holdt til behandlingen. Opdages tilstanden ret meget senere end 15-16 dage efter ægløsning, har fostrene ofte lagt sig helt tæt op ad hinanden, og så får man næsten altid ødelagt dem begge ved klemning. Hoppen har dog selv en reduktionsmekanisme ved tvillingedrægtighed, så i det tilfælde kan man vente til dag 30 og se, om der stadig er to. Er det tilfældet, kan man lade dyrlægen brunstinducere hoppen igen og starte forfra. Det kan ikke anbefales at lade hoppen gennemføre en tvillingedrægtighed, da det uhyre sjældent giver levedygtige føl, og selv i det tilfælde ofte små og skravlede individer.

Vore egne hopper med normalt forløb, tilstræber vi at scanne dag 15, dag 18 og dag 30 efter ægløsning, samt ved betalingsfrist til anden rate for sæd udefra.