Gør drømmen til virkelighed

Del via mail     Del på FB

Pixie ...

Ja, der har ikke været ret meget gang i firfod.dk en rum tid.
En af de mest afgørende årsager er, at Pixie i slutningen af maj blev sparket (det var selvfølgelig ikke en New Forest!) og fik en flænge i leveren, som blev belønnet med eskorteret køretøj med hornmusik op over Sjælland og gennem Københavns myldretidsgader, samt en kraftigt forlænget miniferie med betjening ved mindste vink på Danmarks førende 10stjernede hotel "Riget".

Det var vist tættere på, end hun selv og lægerne - i begyndelsen - ville indrømme. Men de kan nogen ting derinde. Ikke mere end et lillebitte hul i lysken lavede de, og tænk så kunne de snirkle sig med en ultratynd slange gennem blodårerne hele vejen op i leveren og stoppe de blødende kar med små platin-garnnøgler! Forunderligt.

Efter nogle rigtige øv-dage trådte sygeplejersken Mia i karakter og fik styr på kvalmehåndteringen - det føltes helt afgørende for at redde livet! Derfra er det gået - langsomt - fremad , men nu kan der igen ske lidt ting, omend der ikke er tale om turboform...

Så her har I mig tilbage - er det sådan , man siger?

Ikke desto mindre har vi ikke haft overskud til så meget. Fx. har vi ikke insemineret en eneste af vore hopper. Der er mulighed for at erhverve sig endog særdeles gode hopper til en fornuftig pris lige nu - inseminering kan foregå i prisen.