Gør drømmen til virkelighed

Del via mail     Del på FB

Lørdag 26/6 havde vi to glædelige begivenheder på stutteriet

Snorre kom hjem fra sin efterskole efter et godt år, hvor han har prøvet livet i et stort fællesskab, har afsluttet folkeskolens afgangsprøve med flot resultat og og har fundet nye venner - mest indenfor rækkerne af computerspillende elever - samtidig med de helt overvældende mange oplevelser og indtryk fra korkoncerter i ind- og udland og andre tiltag fra skolens side for at bidrage til elevernes udvikling.

Den anden glædelige begivenhed var Angrib Firfods debut i Grand Prix, som foregik i Eversløv i Sverige.

Angrib og Joachim opnåede en tredjeplads i klassen og tæt på 68 procent, så det var særdeles tilfredsstillende, selvom der indløb nogle fejl undervejs.

Joachim glemte en parade, og det kostede selvfølgelig, ikke kun for fejlridningen, men lidt spændthed indløb bagefter og der blev lidt kiks også i serierne. Men Angrib er klart med på øvelserne nu, så det er bare at finde afspændtheden og hen ad vejen få bygget mere styrke og dermed selvfølgelighed og overskud på udførelsen.

Vi er ihvertfald stolte!